4 stk.
Dette skal du bruge
Mørdej med hasselnødder
100 g hvedemel
50 g hasselnødder
50 g sukker
50 g smør
½ æg
1 spsk sødmælk
4 forme, diam. 8 cm
50 g mørk chokolade
250 g friske hindbær
Flormelis
Mynte
Vaniljecreme
170 g skyr
2-3 spsk flormelis
Korn fra 1 stang vanilje
Fintrevet skal fra 1 øko-appelsin
Sådan gør du
Blend mel, nødder og sukker. Tilsæt koldt smør og kør, til det er som en fin brødkrumme. Tilsæt æg, og blend, til dejen samler sig, og tilsæt mælk. Pak dejen til dine tærter i film og stil den koldt i 30 min.
Rul dejen ud på en meldrysset bordplade. Udstik og læg dejen i de smurte tærteforme, fyld dem med stanniol og tørrede bønner, så dejen til de små tærter ikke glider ned under bagningen.
Bag de små tærter ved 175 grader i 10 min., fjern bønner og stanniol og bag i yderligere 4 min., så bunden bliver sprød.
Afkøl de bagte tærter og pensl med smeltet chokolade. Afkøl dine tærter igen.
Rør ingredienserne til cremen sammen, fyld den i bundene og anret hindbærrene tæt i de små tærter, drys med flormelis og pynt med mynte.
Server de søde tærter med vaniljecreme og hindbær til desserten efter en skøn middag i godt selskab.
Opskrift og billede er taget fra søndag.dk