Kategoriarkiv: Tilbehør

Hønsesalat med bacon og asparges

Til 6 personer

Ingredienser
4 kyllingebryster
250 g champignoner
1 dåse kogte asparges
200 ml creme fraiche
1 dl mayonnaise
1 tsk karry
1 tsk dijonsennep
Havsalt, friskkværnet peber

Pynt din hønsesalat med
8 skiver bacon
Karse

4 store stykker ristede flutes

Sådan gør du
Læg kyllingekødet i en gryde med vand, og kog det for svag varme i 12 min. Hæld vandet fra og afkøl kødet, inden det skæres i små stykker. Sæt det til side.

Rens og skær champignonerne i kvarter, steg dem gyldne i lidt olie på en varm pande. Krydr med salt og peber. Afdryp aspargesene for væde i et dørslag.

Rør creme fraiche med mayonnaise, karry og sennep. Vend kyllingekød, champignon og asparges i. Smag til med salt og peber.

Steg baconskiverne sprøde og servér til den hjemmelavede hønsesalat sammen med karsedrys og ristet brød.

Opskriften er fundet på Søndag

Cremet tunsalat

Til 4 personer

4 forårsløg (evt. røde)
2 dåser tun
1 spsk cremefraiche 18 % (eller 9 %)
3 spsk mayonnaise
1-2 tsk dijonsennep
1 spsk citronsaft
4 spsk hakket bredbladet persille
2 spsk kapers
salt og friskkværnet peber

Rens forårsløgene, og skær dem i tynde skiver.
Dræn tunen for vand eller olie, og rør den godt sammen med cremefraiche, mayonnaise og dijonsennep.
Smag til med friskpresset citronsaft, hakket persille, kapers, salt og friskkværnet peber.

Opskriften er fundet hos Isabellas

Hyldeblomstsaft

ca. 2,5 l

Ingredienser
40 blomsterklaser
3 citroner
2 l kogende vand
1 1/2 kg Dansukker Sukker
50 g citronsyre

Kom blomsterklaserne i en spand eller stor skål. Skyl citronerne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Læg citronskiverne på blomsterne. Bring vandet i kog, og hæld det over blomster og citroner. Tilsæt sukker, og rør, indtil det er blevet opløst. Rør citronsyren i. Dæk skålen til, og stil den koldt i 3 døgn. Hæld saften op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 minutter. Hæld saften på rengjorte flasker. Opbevares i køleskab. Saften kan også fryses.

Du kan også tilsætte en kanelstang eller 1 spsk. frisk revet ingefær for at få en anden smagsnuance.

Hyldeblomsterne kan erstattes af 2 liter syrenblomster eller bladene fra en solbærbusk.

Opskriften er fundet hos Dansukker

God kartoffelsalat

Til 4 personer

1000 gram kartofler
4 spsk. mayonnaise
2 dl. creme fraiche 18 %
2 spsk. sødmælk
1 tsk. dijonsennep
200 gram løg
1 bdt. purløg, frisk
1.5 tsk. salt
0.25 tsk. peber. hvid
100 gram grønne ærter. dybfrost
2 tomater
2 spsk. karse. frisk

Forklaring:

Skyl kartoflerne og læg dem i en gryde med vand, som lige dækker. Kog op, skru ned for varmen og læg låg på. Kog til kartoflerne er møre – prøv med en lille spids kniv.

Hæld det kogende vand fra og brus kartoflerne over med koldt vand.

Pil skrællen af og læg kartoflerne i en skål, der stilles koldt og tildækket.

Rør mayonnaise sammen med creme fraiche, mælk og sennep. Pil løget, hak det fint og rør det i dressingen med klippet purløg.

Hvis du bruger friske ærter skal de bare bælges. Frosne ærter skal ikke optøes, de røres direkte i dressingen. Smag til med salt og peber.

Skær de kolde kartofler i skiver og vend dem i dressingen. Lad salaten stå køligt og tildækket en halv times tid, så kartoflerne får smag af dressingen.

Fyld salaten i en stor boks med låg og pynt den med små tomatsnitter og frisk karse.

Kartoffelsalaten er god til skovtursmad som pølser, små frikadeller og stegte kyllingelår.

Opskriften er fundet på Alletiders Kogebog