Billeder

Kanelsnegle bagt i bradepande

Giver ca. 12 stk.

Det skal du bruge
100 g smør
3 dl mælk
50 g gær
1 æg
100 g rosiner
1 tsk salt
100 g sukker
700 g hvedemel

Kanelremonce
75 g smør
150 g brun farin
1 spsk kanel

Glasur
150 g flormelis + vand

 

Fremgangsmåde:

Hæld mælk i det smeltede smør. Rør gæren ud i lidt af det og hæld resten af mælken i. Rør ægget sammen og hæld i sammen med rosiner, salt og sukker. Ælt mel i, til dejen slipper bordet. Hæv overdækket og lunt i 1 time.

Ælt og rul ud i ca. 50 x 25 cm. Bland og fordel kanelremoncen på dejen. Rul dejen og skær den i 5 cm tykke skiver, ca. 12 stykker. Sæt din kanelsnegle i en bradepande og efterhæv 30 min. Bag ved 220 grader i ca. 15 min.

Afkøl dine sneglene og pynt med glasur.

De her kanelsnegle er også nemme at tage med på arbejde. Behold dem i bradepanden, og vent med at pynte dem med glasur, til du skal servere dem for dine kolleger.

Jeg fandt opskriften på søndag.dk

Tærter med vaniljecreme og hindbær

4 stk.

Dette skal du bruge

Mørdej med hasselnødder
100 g hvedemel
50 g hasselnødder
50 g sukker
50 g smør
½ æg
1 spsk sødmælk
4 forme, diam. 8 cm
50 g mørk chokolade
250 g friske hindbær
Flormelis
Mynte

Vaniljecreme
170 g skyr
2-3 spsk flormelis
Korn fra 1 stang vanilje
Fintrevet skal fra 1 øko-appelsin

 

Sådan gør du
Blend mel, nødder og sukker. Tilsæt koldt smør og kør, til det er som en fin brødkrumme. Tilsæt æg, og blend, til dejen samler sig, og tilsæt mælk. Pak dejen til dine tærter i film og stil den koldt i 30 min.

Rul dejen ud på en meldrysset bordplade. Udstik og læg dejen i de smurte tærteforme, fyld dem med stanniol og tørrede bønner, så dejen til de små tærter ikke glider ned under bagningen.

Bag de små tærter ved 175 grader i 10 min., fjern bønner og stanniol og bag i yderligere 4 min., så bunden bliver sprød.

Afkøl de bagte tærter og pensl med smeltet chokolade. Afkøl dine tærter igen.

Rør ingredienserne til cremen sammen, fyld den i bundene og anret hindbærrene tæt i de små tærter, drys med flormelis og pynt med mynte.

Server de søde tærter med vaniljecreme og hindbær til desserten efter en skøn middag i godt selskab.

 

Opskrift og billede er taget fra søndag.dk

Marmorkage

Ingredienser
200 gram Smør
225 gram Sukker
2 tsk. Vanillesukker
3 Æg
250 gram Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
1 dl. Piskefløde
2 spsk. Kakao

Fremgangsmåde
Rør smør og sukker godt sammen og rør vanillen i. Tilsæt æggene et af gangen og rør godt mellem hvert.

Bland bagepulver i melet og rør melet i dejen skiftevis med fløde eller mælk.

Tag 1/3 af dejen fra og rør kakao i.

Kom halvdelen af den lyse dej i en smurt sandkageform. Kom den mørke dej herpå og herover igen den lyse dej. Vend lidt rundt i kagedejen med en kniv, så kagen marmoreres.

Bag kagen ved 175 grader C. alm. ovn i godt 1 time.

Opskriften er fundet på alletiders kogebog

Mazarinkage med chokolade

Ingredienser
200 g smør
250 g flormelis
4 æg
115 g hvedemel
280 g marcipan
100 g kartoffelmel
2 tsk bagepulver
overtrækschokolade

Start med at smelte smøret og lad den køle lidt af så den er lun. Derefter røres smøren og flormelis sammen.

I en anden skål skal marcipanen og 4 æggeblommer røres sammen til den er blød. Tilsæt smøren/flormelis i blandingen. Mel, kartoffelmel og bagepulver tilsættes efterfølgende.

I en anden skål skal du piske æggehvider stive så meget at du kan vende skålen på hovedet uden det ryger ud og  det skal  vendes forsigtigt  i dejen.

Nu er dejen klar til at komme i formen. Smør en springform med smør og fordel dejen i og bag kagen i 45 min ved 180 grader.

Kagen skal køle ned inden du servere den så den sættter sig og bliver svampet.