Italienske kødboller med tomatsovs

Print Friendly, PDF & Email

Ingredienser

Tomatsovs
2 ds. hakkede tomater, konserves
100 gram soltørrede tomater i olie
2 fed hvidløg
200 gram løg
Chili, stødt
Salt
Peber
evt. piskefløde

Kødboller
500 gram oksekød, hakket ca. 16% fedt
2 fed hvidløg
2 spsk. persille, frisk
Salt
Peber
Hvedemel

Tilbehør
Pasta

Sådan gør du
Svits de hakkede løg og hvidløget. Blend de hakkede tomater med de soltørrede tomater, og kom dem i gryden. Lad sovsen simre i 30 minutter uden låg til den er mørkerød og kraftig. Tilsæt fløden til sidst.

Mens sovsen simrer, kan kødbollerne laves. Alle ingredienserne, undtagen mel, æltes grundigt sammen i en skål. Tril farsen til små boller, cirka 3,5-4 cm i diameter, og rul dem i melet. Varm en pande med fedtstof og steg kødbollerne.

Kom kødbollerne i sovsen og server med frisk pasta.

Man kan også gratinere retten i ovnen: Læg den kogte pasta i et ovnfast fad sammen med kødbollerne. Kom tomatsovsen over. Top evt. med skiveskåret frisk mozzarella, og varm i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn, til osten er let gylden.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *