Tag-arkiv: marcipan

Pæretærte med marcipan

INGREDIENSER
MØRDEJ
250 g hvedemel
50 g flormelis
125 g smør
1/2 tsk salt
1 æg

MARCIPANMASSE
100 g marcipan
100 g sukker
100 g smør
2 æg
30 g hvedemel
30 g mandler hakkede

DERUDOVER
4 pærer

SERVERES MED
Cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis

FREMGANGSMÅDE
MØRDEJ
Bland mel og flormelis sammen i en skål.
Skær smørret i mindre tern og smuldr det i melet.
Tilsæt salt.
Saml mørdejen med ægget. Ælt med fingrene indtil dejen er ensartet.
Form dejen lidt flad og pak den ind i husholdningsfilm. Læg den i køleskabet i cirka 30 minutter.

MARCIPANMASSE
Imens mørdejen er på køl laver du marcipanmassen.
Bland marcipan, sukker og smør sammen i en skål.
Tilsæt æg og pisk sammen med en elpisker.
Tilsæt hvedemel og hakkede mandler. Bland det rundt i marcipanmassen.

SAMLING AF TÆRTEN
Tag mørdejen ud af køleskabet og rul den ud med en kagerulle.
Læg dejen i en tærteform på cirka 24 cm i diameter. Det gøres nemmest ved at rulle dejen let (evt. omkring kagerullen) og så løfte den op i formen for så at rulle den ud igen.
Tryk dejen ned i formen og brug kagerullen til at ‘skære’ kanterne af i toppen af formen. Gem den overskydende dej på køl til senere.
Prik lidt huller i bunden i dejen med en gaffel, så bunden ikke buler op under bagningen. Hvis du også vil undgå at siderne ‘falder ned’ under forbagningen kan du prøve dette trick: Form alufolie til en lang pølse, og sæt den fast langs kanten på tærten.
Sæt tærtebunden i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Imens skræller du pærerne og skærer dem i halve.
Tag tærtebunden ud af ovnen.
Hæld marcipanmassen over bunden.
Læg de halve pærer ned i marcipanmassen.
Tag den overskydende mørdej frem og rul den ud med en kagerulle.
Skær mørdejen i strimler – evt. med en klejnespore (reklamelink).
Læg strimler af mørdej i et ‘net’ ovenpå tærten.
Bag din pæretærte i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter.
Lad tærten køle af, drys med flormelis og servér den enten med creme fraiche, flødeskum eller en kugle vaniljeis.

Opskriften er fundet hos Louises madblog

Mazarinkage med chokolade

Ingredienser
200 g smør
250 g flormelis
4 æg
115 g hvedemel
280 g marcipan
100 g kartoffelmel
2 tsk bagepulver
overtrækschokolade

Start med at smelte smøret og lad den køle lidt af så den er lun. Derefter røres smøren og flormelis sammen.

I en anden skål skal marcipanen og 4 æggeblommer røres sammen til den er blød. Tilsæt smøren/flormelis i blandingen. Mel, kartoffelmel og bagepulver tilsættes efterfølgende.

I en anden skål skal du piske æggehvider stive så meget at du kan vende skålen på hovedet uden det ryger ud og  det skal  vendes forsigtigt  i dejen.

Nu er dejen klar til at komme i formen. Smør en springform med smør og fordel dejen i og bag kagen i 45 min ved 180 grader.

Kagen skal køle ned inden du servere den så den sættter sig og bliver svampet.

Makronsnitter

Bund:
450 g hvedemel
250 g smør
250 g rørsukker
2 tsk bagepulver
4 store æggeblommer

Fyld:
2 dl marmelade
150 g hakket mørk chokolade

Makronmasse:
4 æggehvider
500 g flormelis
250 g groftrevet marcipan
1 tsk mandelessens

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 175 gr. C. Beklæd en bradepande med bagepapir.

Bland mel, rørsukker og bagepulver. Skær dit smør i tern og lad det smuldre ind i melblandingen. Tilsæt æggeblommerne og rør dem ind i smuldredejen.

Hæld skålens indhold ud i bradepanden og tryk dejen sammen i et jævnt lag i bunden.
Forbag bunden 15 minutter ved 175 grader.

Rør æggehvider, flormelis, marcipan og mandelessens sammen i en skål.

Fordel marmelade og hakket chokolade på den forbagte bund.

Dryp makronfyldet over så det kommer til at dække overfladen. Hæld ikke det hele ud ét sted og forsøg at trække laget over de øvrige ting. Det bliver ikke kønt.

Sæt bradepanden i ovnen igen, skru temperaturen op til 200 grader og bag kagen i 20 minutter.

Opskriften er fundet på dk-kogebogen.dk