Kategoriarkiv: Opskrifter

Pæretærte med marcipan

INGREDIENSER
MØRDEJ
250 g hvedemel
50 g flormelis
125 g smør
1/2 tsk salt
1 æg

MARCIPANMASSE
100 g marcipan
100 g sukker
100 g smør
2 æg
30 g hvedemel
30 g mandler hakkede

DERUDOVER
4 pærer

SERVERES MED
Cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis

FREMGANGSMÅDE
MØRDEJ
Bland mel og flormelis sammen i en skål.
Skær smørret i mindre tern og smuldr det i melet.
Tilsæt salt.
Saml mørdejen med ægget. Ælt med fingrene indtil dejen er ensartet.
Form dejen lidt flad og pak den ind i husholdningsfilm. Læg den i køleskabet i cirka 30 minutter.

MARCIPANMASSE
Imens mørdejen er på køl laver du marcipanmassen.
Bland marcipan, sukker og smør sammen i en skål.
Tilsæt æg og pisk sammen med en elpisker.
Tilsæt hvedemel og hakkede mandler. Bland det rundt i marcipanmassen.

SAMLING AF TÆRTEN
Tag mørdejen ud af køleskabet og rul den ud med en kagerulle.
Læg dejen i en tærteform på cirka 24 cm i diameter. Det gøres nemmest ved at rulle dejen let (evt. omkring kagerullen) og så løfte den op i formen for så at rulle den ud igen.
Tryk dejen ned i formen og brug kagerullen til at ‘skære’ kanterne af i toppen af formen. Gem den overskydende dej på køl til senere.
Prik lidt huller i bunden i dejen med en gaffel, så bunden ikke buler op under bagningen. Hvis du også vil undgå at siderne ‘falder ned’ under forbagningen kan du prøve dette trick: Form alufolie til en lang pølse, og sæt den fast langs kanten på tærten.
Sæt tærtebunden i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Imens skræller du pærerne og skærer dem i halve.
Tag tærtebunden ud af ovnen.
Hæld marcipanmassen over bunden.
Læg de halve pærer ned i marcipanmassen.
Tag den overskydende mørdej frem og rul den ud med en kagerulle.
Skær mørdejen i strimler – evt. med en klejnespore (reklamelink).
Læg strimler af mørdej i et ‘net’ ovenpå tærten.
Bag din pæretærte i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter.
Lad tærten køle af, drys med flormelis og servér den enten med creme fraiche, flødeskum eller en kugle vaniljeis.

Opskriften er fundet hos Louises madblog

Italienske kødboller med tomatsovs

Ingredienser

Tomatsovs
2 ds. hakkede tomater, konserves
100 gram soltørrede tomater i olie
2 fed hvidløg
200 gram løg
Chili, stødt
Salt
Peber
evt. piskefløde

Kødboller
500 gram oksekød, hakket ca. 16% fedt
2 fed hvidløg
2 spsk. persille, frisk
Salt
Peber
Hvedemel

Tilbehør
Pasta

Sådan gør du
Svits de hakkede løg og hvidløget. Blend de hakkede tomater med de soltørrede tomater, og kom dem i gryden. Lad sovsen simre i 30 minutter uden låg til den er mørkerød og kraftig. Tilsæt fløden til sidst.

Mens sovsen simrer, kan kødbollerne laves. Alle ingredienserne, undtagen mel, æltes grundigt sammen i en skål. Tril farsen til små boller, cirka 3,5-4 cm i diameter, og rul dem i melet. Varm en pande med fedtstof og steg kødbollerne.

Kom kødbollerne i sovsen og server med frisk pasta.

Man kan også gratinere retten i ovnen: Læg den kogte pasta i et ovnfast fad sammen med kødbollerne. Kom tomatsovsen over. Top evt. med skiveskåret frisk mozzarella, og varm i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn, til osten er let gylden.

Grovboller / madpakkeboller

Ingredienser
50 gram gær
2 dl. vand
2 dl. mælk
6 spsk. olie
1 spsk. sukker
1 tsk. groft salt
2,5 dl. grahamsmel
2,5 dl. durummel
2,5 dl. havregryn, finvalsede
2,5 dl. hvedemel

Sådan gør du
Gæren smuldres og røres ud i det lunkne vand. Mælk, olie, sukker og salt røres i. Grahamsmel, durummel og havregryn røres godt ind i dejen, hvorefter der kommes hvedemel i, til dejen kan æltes uden at hænge i fingrene.
Hæver tildækket i 45 min.

Brug 2 bageplader. Dejen formes til 14 flade rektangulære brød (så de passer i madkassen). Rids 3 skrå snit i hvert af brødene. Pensles med mælk og drysses med havregryn eller durummel. Hæver 20 min.

Bages ved 220 grader C. alm. ovn i 15 minutter.

Fundet på Alletiders Kogebog

Lagkage med hindbærmousse og flødeboller

Ingredienser

3 lyse lagkagebunde
1 pk (12) flødeboller
200 gr hindbær, friske eller frosne
kornene af 1 vanillestang
50 gr flormelis
5 blade husblas
1/2 L piskefløde
250 gr marcipan
flormelis til udrulning

Desuden ca. 2 dl piskefløde til fløderosetter.

Husblas sættes i blød i rigeligt koldt vand. Sæt hindbærrene over varmen i en lille kasserolle sammen med flormelis og vanillekorn og den tomme vanillestang, indtil de er kogt let ud og temp. ca. er 70 grader. Fjern den tomme vanillestang. Tag gryden af varmen, knug vandet af husblassen og kom den direkte op i den varme hindbærsauce. Rør godt rundt så husblassen smelter, hæld det hele i en skål og stil det til side.

Læg en lagkagebund klar på lagkagefadet, sæt en springform i passende størrelse omkring og for evt. springformen med en strimmel plastikchartek der er klippet til. Dette gør, at moussen står snorlige og ikke hænger fast i formen, når den fjernes. Fjern bundende på flødebollerne og mas dem ud på den nederste bund. Derefter lægges bund nummer 2 over de maste flødeboller.

Pisk fløden til let skum. Kom 1/3 af skummet i skålen med den lune hindbærsauce og pisk godt igennem. Kom derefter hindbærskummet tilbage i skålen med flødeskum og vend det hele forsigtigt sammen. Fordel 2/3 af hindbærfløden på lagkagebund nummer 2, læg bund nummer 3 på og fordel den sidste rest hindbærfløde herpå. Sæt kagen på køl så moussen kan sætte sig, gerne til næste dag.

Mål kagens omkreds og højde med et målebånd – husk at lægge et par cm til omkredsen, så der er lidt at overlappe med. Herefter befries kagen for springform og evt. plastikchartek. Ælt marcipanen kort mellem hænderne, så den bliver blødere at arbejde med og mere elastisk. Drys godt med flormelis på bordet og rul marcipanen ud til en lang strimmel med en kagerulle. Bliv ved med at rulle, til strimlen er lang og bred nok til, at nå hele vejen rundt om kagen. Skær derefter strimlen til, så den er lige. Rul marcipanen sammen til en snegl, læg sneglen ved siden af kagen og rul den så på kagen, ved at rulle den ud igen. Hæft ende på strimlen ved at trykke den overlappende marcipan i starten let sammen med fingrene.

Pisk de 2 dl fløde til skum og kom det i en sprøjtepose med stor stjernetyl. En almindelig frysepose kan også bruges, hvis ikke man har en sprøjtepose. Sprøjt fine rosetter hele vejen rundt langs kanten af marcipanen. Drys evt. kagen med lidt ekstra pynt, glimmer, små chokoladesprinkles eller krymmel. Det ser også rigtig fint ud med friske hindbær.

Note. Kagen kan sagtens holde sig på køl nogle dage. Hverken mousse eller flødeboller tager skade. Det kan være fløderosetterne bliver lidt tørre efterhånden, men da de er så lille en del af kagen, kan man jo bare undlade at spise dem på 3. eller 4. dagen

Fundet hos madenimitliv

Gulerodskage

4 gulerødder, groftrevet (ca 275-300g)
150 g blødt smør
100 g sukker
100 g brun farin eller muscovadosukker
150 g hvedemel
4 æg
2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 tsk kanel
50 g hakkede valnødder

Frosting
1 bæger creamcheese neutral
1/2 øko citron, saft og fintrevet skal
1/2 vaniljestang, kornene heraf
2-3 spsk flormelis

Pisk smør, sukker og brun farin sammen, rør æg, gulerødder og valnødder i dejen.

I en anden skål blandes mel, bagepulver, kanel og salt.

Rør melblandingen sammen med smør, sukker og æg-blandingen.

Kom i en smurt springform – min er omkring 20 cm i diameter og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 45 minutter. Lad kagen køle helt af inden den pyntes med frosting

Frosting: Rør cream cheese med citronsaft og vaniljekorn og halvdelen af citronskal. Smag til med flormelis. Frostingen må gerne være lidt syrlig og ikke for sød (men det er smag og behag) Smør frostingen på kagen, drys med citronskal.

Opskriften er fundet hos Valdemarsro