Hønsesalat med bacon og asparges

Til 6 personer

Ingredienser
4 kyllingebryster
250 g champignoner
1 dåse kogte asparges
200 ml creme fraiche
1 dl mayonnaise
1 tsk karry
1 tsk dijonsennep
Havsalt, friskkværnet peber

Pynt din hønsesalat med
8 skiver bacon
Karse

4 store stykker ristede flutes

Sådan gør du
Læg kyllingekødet i en gryde med vand, og kog det for svag varme i 12 min. Hæld vandet fra og afkøl kødet, inden det skæres i små stykker. Sæt det til side.

Rens og skær champignonerne i kvarter, steg dem gyldne i lidt olie på en varm pande. Krydr med salt og peber. Afdryp aspargesene for væde i et dørslag.

Rør creme fraiche med mayonnaise, karry og sennep. Vend kyllingekød, champignon og asparges i. Smag til med salt og peber.

Steg baconskiverne sprøde og servér til den hjemmelavede hønsesalat sammen med karsedrys og ristet brød.

Opskriften er fundet på Søndag

Cremet tunsalat

Til 4 personer

4 forårsløg (evt. røde)
2 dåser tun
1 spsk cremefraiche 18 % (eller 9 %)
3 spsk mayonnaise
1-2 tsk dijonsennep
1 spsk citronsaft
4 spsk hakket bredbladet persille
2 spsk kapers
salt og friskkværnet peber

Rens forårsløgene, og skær dem i tynde skiver.
Dræn tunen for vand eller olie, og rør den godt sammen med cremefraiche, mayonnaise og dijonsennep.
Smag til med friskpresset citronsaft, hakket persille, kapers, salt og friskkværnet peber.

Opskriften er fundet hos Isabellas

Hyldeblomstsaft

ca. 2,5 l

Ingredienser
40 blomsterklaser
3 citroner
2 l kogende vand
1 1/2 kg Dansukker Sukker
50 g citronsyre

Kom blomsterklaserne i en spand eller stor skål. Skyl citronerne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Læg citronskiverne på blomsterne. Bring vandet i kog, og hæld det over blomster og citroner. Tilsæt sukker, og rør, indtil det er blevet opløst. Rør citronsyren i. Dæk skålen til, og stil den koldt i 3 døgn. Hæld saften op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 minutter. Hæld saften på rengjorte flasker. Opbevares i køleskab. Saften kan også fryses.

Du kan også tilsætte en kanelstang eller 1 spsk. frisk revet ingefær for at få en anden smagsnuance.

Hyldeblomsterne kan erstattes af 2 liter syrenblomster eller bladene fra en solbærbusk.

Opskriften er fundet hos Dansukker