Ingredienser:
100 gram smør
5 dl sødmælk
50 gram gær
1,5 dl sukker
0,5 tsk salt
2 tsk kardemomme, stødt *
800 gram Hvedemel
Fyld:
150 gram smør
2 dl sukker
2 spsk kanel, stødt *
Pensling:
1 æg
Forklaring:
Smør og mælk varmes til smørret er smeltet og mælken er fingervarm. Gæren smuldres i en skål og opløses i den lune mælk. Sukker og salt tilsættes og der røres til sukker og salt er opløst.
Kardemomme og mel tilsættes og dejen æltes smidig. Hæver overdækket i 40 minutter.
Imens røres fyldet sammen.
Dejen deles i to stykker, der hver rulles ud til et rektangel (ca. 20×30 cm). Fyldet fordeles på de to rektangler og de rulles stramt sammen fra den brede side. Hver rulle skæres i 20 stykker.
Den løse “snip” på hver snegl bøjes ind under sneglen og den lægges med “snippen” nedad på en bagepapirbeklædt plade eller i små papirforme. Efterhæver overdækket i 40 minutter.
Sneglene pensles med æg og bages i forvarmet ovn ved 225 grader C. alm. ovn i 6-8 minutter.
De afkølede snegle overtrækkes med glasur.
Tips:
Man kan pynte de penslede snegle med hakkede mandler eller perlesukker inden man sætter dem i ovnen, hvis det skal være ekstra festligt.