Kategoriarkiv: Opskrifter

Frisenborgkage med æbler

300 g. smør
225 g. sukker
4 æg
500 g. mel
6 tsk. bagepulver
1 dl. mælk
5 æbler
3 spsk. sukker
1 tsk. kanel
1 tsk. vanillesukker

Smør røres blødt med sukker. Æggene røres i et ad gangen. Mel og bagepulver sigtes sammen og blandes i skiftevis med mælken.

Dejen bredes ud i en smurt bradepande 38 x 24 cm.

Æblerne vaskes, skrælles og kernehusene fjernes. Æblerne skæres ud i tynde skiver, der lægges tæt ovenpå dejen. Sukker, kanel og vanillesukker blandes og drysses over æblerne. Kagen bages ca. 30 min. ved 200°.

Serveres nybagt med fromage frais eller flødeskum smagt til med vanille.

Opskriften er fundet hos Alletiders Kogebog

Citronfromage

Til 4 personer

Ingredienser:
4 æggeblommer, pasteuriseret
125 gram sukker

4 blade husblas
2 citron

2,5 dl piskefløde

4 æggehvide, pasteuriseret

Pynt:
1 dl piskefløde
Citron
Citronmelisse, frisk

Opskrift:
Æggeblommer og sukker piskes hvidt.

Husblasen blødes op i koldt vand, vrides og smeltes i citronsaften.

Fløden piskes let og vendes i æggesnapsen. Heri vendes husblasen og til slut stiftpiskede æggehvider.

Pyntes med flødeskum og tynde strimler af citronskal, citronmelisse eller orangestænger eller chokoladekringler.

Opskriften er fundet på alletiders kogebog

Gammeldags æblekage

Ingredienser
1,5 kg madæbler
1,5 dl vand
300 gram sukker
1,5 vanillestang

Makroner
Æblekagerasp

2 dl piskefløde
50 gram ribsgele

Opskrift:
Skyl æblerne og skræl dem. Skær dem i små stykker og put dem op i en gryde.
Tilsæt 1,5 dl vand.
Sæt gryden med vand og æblestykker på en kogeplade, læg låg på og skru op helt op for varmen.
Flæk evt. en vanillestang, skrab kornene ud og put dem ned til æblerne i gryden.

Når indholdet i gryden koger, skru ned på middelvarme og behold låget på gryden.
Kog æblestykkerne i ca. 10 minutter, til de er helt bløde.

Sluk for pladen og tag gryden væk fra varmen. Hæld de kogte æbler over i en skål. Rør det til mos og tilsæt ca. 100 gram sukker. Sæt skålen i køleskabet.

Put makroner i en plasticpose og knus dem med noget tungt, f.eks. en kagerulle.

Hæld fløden i en skål med høje sider. Pisk fløden stiv med et piskeris eller en elpisker. Pas på med at piske for længe, så kommer flødeskummen til at smage af smør.

Find en gennemsigtig glasskål frem og læg først et lag æblemos i skålen. Derefter et lag rasp og et lag knust marengs/makron og så igen et lag æblemos osv. Det øverste lag skal være rasp.

Læg flødeskummen ovenpå kagen. Pynt med røde geléklatter og server.

Opskriften er fundet på alletiders kogebog

Chokolademuffins

Ingredienser
250 g sukker
3 æg
200 g finthakket god mørk chokolade
150 g smør
150 g hvedemel
30 g kakaopulver, usødet
1 vaniljestang
1 1/2 tsk. bagepulver
2 dl mælk
1/2 tsk salt
50 g mørk chokolade grofthakket

Fremgangsmåde
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland vaniljekornene med sukker og pisk vanilje, sukker og æg sammen til en luftig masse.

Smelt smørret i en gryde ved lav varme og tag derefter gryden af varmen. Rør straks de 200 g mørk chokolade i det smeltede smør og rør godt rundt til al chokoladen er smeltet.

Rør chokolade og smørblandingen i æggesnapsen, sammen med mælk.

I en skål for sig, blandes mel, salt, kakao og bagepulver grundigt, vend den hakkede chokolade i og det hele røres i chokolademassen.

Fordel dejen i 12 muffinsforme af papir, som gerne er placeret i en fast form, som holder lidt på det hele.
(Jeg lavede 48 mini-muffins og 12 almindelige)

Bag chokolade muffins i ovnen ved 175 grader varmluft i 20 minutter.

Grovboller/franskbrød med gulerødder

Ca. 20 stk.

Ingredienser
200 g hvedekerner knækkede
50 g gær
6 dl vand
1 tsk salt
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
400 g fuldkornshvedemel
600 g hvedemel
300 g revne gulerødder

Pensling:
1 æg

Pynt:
Sesamfrø

Sådan gør du
Stil hvedekernerne i blød i ca. 4 dl. vand i ca. 15-30 minutter.
Vandet sigtes fra hvedekernerne (jo mere vand der er i hvedekernerne jo blødere bliver de at tykke i når brødet er færdigt)

Skræl gulerødderne og riv dem på rivejern.

Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, gulerødder, græskar-, solsikke- og hvedekerner.
Rør fuldkornshvedemelet i.
Rør til sidst hvedemelet i lidt efter lidt (hvedemelet kan variere alt efter hvor meget vand hvedekernerne har suget til sig)
Dejen må gerne være klistret, når den sættes til hævning.
Hæver i ca. 45 min. et lunt sted.

Form bollerne eller læg franskbrødene i form (kan også bare ligges på bradepanden uden form).
Sæt dem til hævning i 15-30 minutter et lunt sted.

Bollerne/franskbrødene pensles med æg, og der drysses sesamfrø efter smag.
De bages i ovnen på ca. 200 grader C. alm. ovn i ca. 20 minutter.

Tips:
Der kan tilsættes flere gulerødder hvis dette ønskes.