Grovboller/franskbrød med gulerødder

Print Friendly, PDF & Email

Ca. 20 stk.

Ingredienser
200 g hvedekerner knækkede
50 g gær
6 dl vand
1 tsk salt
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
400 g fuldkornshvedemel
600 g hvedemel
300 g revne gulerødder

Pensling:
1 æg

Pynt:
Sesamfrø

Sådan gør du
Stil hvedekernerne i blød i ca. 4 dl. vand i ca. 15-30 minutter.
Vandet sigtes fra hvedekernerne (jo mere vand der er i hvedekernerne jo blødere bliver de at tykke i når brødet er færdigt)

Skræl gulerødderne og riv dem på rivejern.

Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, gulerødder, græskar-, solsikke- og hvedekerner.
Rør fuldkornshvedemelet i.
Rør til sidst hvedemelet i lidt efter lidt (hvedemelet kan variere alt efter hvor meget vand hvedekernerne har suget til sig)
Dejen må gerne være klistret, når den sættes til hævning.
Hæver i ca. 45 min. et lunt sted.

Form bollerne eller læg franskbrødene i form (kan også bare ligges på bradepanden uden form).
Sæt dem til hævning i 15-30 minutter et lunt sted.

Bollerne/franskbrødene pensles med æg, og der drysses sesamfrø efter smag.
De bages i ovnen på ca. 200 grader C. alm. ovn i ca. 20 minutter.

Tips:
Der kan tilsættes flere gulerødder hvis dette ønskes.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.