Chokolademuffins

Print Friendly, PDF & Email

Ingredienser
250 g sukker
3 æg
200 g finthakket god mørk chokolade
150 g smør
150 g hvedemel
30 g kakaopulver, usødet
1 vaniljestang
1 1/2 tsk. bagepulver
2 dl mælk
1/2 tsk salt
50 g mørk chokolade grofthakket

Fremgangsmåde
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland vaniljekornene med sukker og pisk vanilje, sukker og æg sammen til en luftig masse.

Smelt smørret i en gryde ved lav varme og tag derefter gryden af varmen. Rør straks de 200 g mørk chokolade i det smeltede smør og rør godt rundt til al chokoladen er smeltet.

Rør chokolade og smørblandingen i æggesnapsen, sammen med mælk.

I en skål for sig, blandes mel, salt, kakao og bagepulver grundigt, vend den hakkede chokolade i og det hele røres i chokolademassen.

Fordel dejen i 12 muffinsforme af papir, som gerne er placeret i en fast form, som holder lidt på det hele.
(Jeg lavede 48 mini-muffins og 12 almindelige)

Bag chokolade muffins i ovnen ved 175 grader varmluft i 20 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.