Drømmekage

Print Friendly, PDF & Email

Ingredienser
4 æg
300 g sukker (ca. 3½ dl)
250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)
3 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
2 dl mælk
50 g smør

Fyld:
100 g smør
150 g kokosmel (ca. 4¼ dl)
225 g brun farin (ca. 3¾ dl)
½ dl mælk

Bagetid: Ca. 20 min. ved 200°
Bagetid med fyld: Ca. 5 min. ved 225°.

Fremgangsmåde
Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. Vend det forsigtigt i dejen drysset gennem en sigte. Varm mælk og smør (lillefingervarmt) og vend det forsigtigt i dejen. Hæld dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir (ca. 5 x 22 x 30 cm) og bag kagen midt i ovnen.

Fyld:
Kom smør, kokosmel, farin og mælk i en tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring. Tag kagen ud og skru op for ovnen. Fordel fyldet på kagen og bag den færdig, stadig midt i ovnen.

Tip:
Man kan piske æg og sukker lyst og luftigt over vandbad – pas på at det ikke bliver for varmt – så koagulerer æggene.