Fastelavnsboller med creme

Print Friendly, PDF & Email

16 stk. pr. portion

Dej
1 dl mælk
50 g gær
125 g blødt smør
1 æg
4 spsk sukker
375 g hvedemel (ca. 6 1⁄4 dl)

Creme
1 pasteuriseret æg (ca. 1⁄2 dl)
2 spsk sukker
2 dl mælk
1 1⁄2 spsk hvedemel
1⁄2 vaniljestænger – kornene herfra

Glasur
100 g flormelis (ca. 2 dl)
1 spsk mørk rom – eller vand

Dej
Lun mælken i en gryde, til den er lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Creme
Pisk alle ingredienserne sammen i en lille tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under piskning og ved kraftig varme. Kog cremen ved jævn varme, under stadig piskning, i ca. 5 min. Tag den af varmen og kom cremen i en skål. Lad cremen køle af – rør af og til.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Rul dejen ud til en firkantet plade (ca. 40 x 40 cm). Skær dejpladen igennem 3 gange på hver led, så der bliver 16 firkanter (ca. 10 x 10 cm). Læg ca. 1 spsk creme på hver firkant. Saml dejen om fyldet til små “pakker”. Klem sammenføjningerne godt sammen så cremen ikke kan løbe ud. Form “pakkerne” til boller og stil dem med sammenføjningerne nedad på plader med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 45 min. Bag bollerne midt i ovnen og lad dem køle af.

Glasur
Rør flormelis og rom sammen og fordel glasuren på bollerne.

Variation
Læg ca. 1 tsk grofthakket, mørk chokolade på hver portion kagecreme – før dejstykkerne foldes til små “pakker”. Pynt med sigtet flormelis.

Bagetid
Ca. 10 min. ved 225°.

Tip
Forbered evt. fastelavnsbollerne aftenen før. Efterhæv de formede boller i køleskabet natten over og bag dem lige inden servering.

Frysetip:
Kan fryses inden bagning. Lad fastelavnsbollerne tø 1 døgn i køleskabet, hvorefter de stilles ca. 1 time ved stuetemperatur. Bag derefter bollerne som beskrevet.

Opskriften er fundet hos Arla

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.