Luksus islagkage med mandelbund

Print Friendly, PDF & Email

Mandelbund:
200 g mandler
3 æggeblommer
150 g sukker

Hvid chokoladeparfait:
150 g hvid chokolade
125 g sukker
6 pasteuriserede æggeblommer
korn af 1 stang vanilie
3 dl piskefløde

Hindbærflødeis:
250 g frosne hindbær
75 g sukker
4 pasteuriserede æggeblommer
3 dl piskefløde

Pynt:
Hele hindbær
Hakkede mandler
Mørk chokolade

Skold mandlerne til mandelbunden og smut dem. Mal dem fint – brug eventuelt en blender.
Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk, indtil skummet er sejt og har en marengslignende konsistens. Vend forsigtigt mandelmelet i de stiftpiskede æggehvider.
Tegn på bagepapir en cirkel efter indersiden af en springform med en diameter på ca. 25 cm og læg det på en bageplade. Bred dejen ud indenfor cirklen og bag mandelbunden ved 120 grader i ca. 40 minutter. Afkøl bunden på en bagerist.

Smelt imens chokoladen til den hvide chokoladeparfait ved svag varme over vandbad.
Pisk sukker, æggeblommer og vanilie hvidt i en skål. Pisk den smeltede chokolade i æggemassen.
Pisk fløden til let skum og vend det i chokoladecremen.

Optø hindbærrene og mos dem let med en gaffel.
Pisk sukker og æg hvidt. Tilsæt de mosede hindbær.
Pisk fløden til skum og vend den i hindbærmassen.

For springformen med husholdningsfilm. Læg mandelbunden i formen.
Fordel et lag chokoladeparfait på mandelbunden og dernæst et lag hindbærflødeis.
Gentag og slut med chokoladeparfait.
Dæk formen til med husholdningsfilm og frys lagkagen i minimum 5 timer.

Tag islagkagen ud af fryseren ca. 15 minutter før servering og læg den på et fad.
Pynt med hindbær, hakkede mandler og reven chokolade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.